AKTIV PRISEN

"Aktiv prisen" er indstiftet af Mariagerfjord Erhvervsråd på baggrund af restprovenuet efter likvidation af det tidligere udviklingsselskab Aktiv Udvikling ApS med hjemsted i Hadsund.

"AKTIV prisen" tildeles en gang årligt for en ekstraordinær erhvervsmæssig indsats eller en god idé i det forløbne år af relevans for erhvervsudviklingen i Mariager Fjord-området.

"Aktiv prisen" kan tildeles en person (medarbejder, leder, initiativtager), en gruppe eller en virksomhed i Mariagerfjord Kommune.

Alle - såvel medlemmer af Mariagerfjord Erhvervsråd, som andre - der har interesse i at indstille kandidater kan gøre dette. Der sker ingen særskilt annoncering af indstillingsmuligheden, men deadlines for indstillinger udmeldes i den almindelige medlemskorrespondance i Mariagerfjord Erhvervsråd.

Indstillinger skal fremsendes til Mariagerfjord Erhvervsråd og indeholde kort beskrivelse af:
 Den eller de indstillede
 Begrundelse for indstilling
 Kontaktdata for indstilleren.

Mariagerfjord Erhvervsråds Forretningsudvalg træffer afgørelse om hvem der skal modtage prisen. Ved samme lejlighed træffes - ud fra det konkret valg - afgørelse om hvorvidt prisen skal udgøres af et kontakt pengebeløb, en gave eller en kombination heraf inden for en økonomisk ramme af kr. 10.000.

Deadline for indstilling af kandidater senest torsdag d. 15. september 2011. Tidspunktet for tildeling vil normalt være i 3. kvartal.

Tildelingen sker på et almindeligt "pressemøde" - gerne hos den pågældende modtager af prisen og offentliggøres via pressemeddelelser.

Daglig kontaktperson vedrørende "Aktiv Prisen" er Mariagerfjord Erhvervsråd som kan kontaktes på 70 22 28 20 eller info@mfer.dk.

Du mangler at slå JavaScript til
samt installere Flash Player 7.

Download Adobe Flash Player

Hobro afd.: Majsmarken 1 · 9500 Hobro

Hadsund afd.: Jacob Møllersgade 4 · 9560 Hadsund

Fælles: Tlf.: 7022 2820 · mail: info@mfer.dk