Sparring og finansiering - 100 mio. kr til nye erhvervseventyr i Mariagerfjord

Mariagerfjord er et godt sted at starte og drive virksomhed. Der er stor lokal og ofte frivillig opbakning til nye virksomheder, ligesom områdets finansielle virksomheder har flere gode og attraktive tilbud og initiativer, der hjælper gode ideer videre gennem "kom i gang lån", særlig erhvervspuljer og lignende.

Concept Mariagerfjord er et unikt tilbud med mulighed for at opnå attraktive lån på op til 0,5 eller 1 mio. kr. som kombineres med intensiv sparring og hjælp til at udvikle perspektivrige forretningsmuligheder. Konceptet er løbende blevet forandret og styrket og indeholder i dag muligheder for såvel:
 stærke vækst-iværksættere
 perspektivrige spin-off-projekter i eksisterende virksomheder (ny kapitalkrævende aktivitet)
 tilflytter-virksomheder med sund økonomi

Concept Mariagerfjord tilbydes i 2011-udgaven i et samarbejde mellem Mariagerfjord Erhvervsråd, Sparekassen Hobro, Spar Nord Bank og Østjydsk Bank. Hvis din idé eller virksomhed kommer i betragtning til Concept Mariagerfjord åbnes muligheden for:

 Attraktive lån på op til enten 0,5 mio til start af virksomhed eller til ny kapitalkrævende aktivitet i eksisterende virksomheder. Tilflyttende virksomheder har mulighed for at låne op til 1 mio kr på de attraktive vilkår. De attraktive vilkår knytter sig bl.a. til en særdeles konkurrencedygtig rente samt 3 års afdragsfrihed.
 Intensiv sparring gennem hele forløbet - fra Erhvervsrådet, fra et kompetent sparringspanel af erfarne erhvervsfolk (jf. styregruppe nedenfor), fra 1-2 frivillige specialister samt fra et nyt bestyrelsesmedlem eller anden fast sparringspartner, der følger virksomheden i en årrække.
 Netværk: Erhvervsrådet arbejder med netværk, som en rigtig god vej til at skabe forretning for vores medlemmer - det kommer naturligvis også virksomheder der benytter sig af Concept Mariagerfjord til gode.
 Rådgivning om anden finansiering - uanset om Concept Mariagerfjord er relevant for din virksomhed vejleder Erhvervsrådet også om anden finansiering - både offentlige ordninger privat ansvarlig kapital og andre lånemuligheder er blandt de muligheder vi arbejder med.

Kontakt Erhvervsrådet på telefonnummer 70 22 28 20 eller pr mail til info@mfer.dk - vi er klar til at høre om din idé og hjælpe dig eller din virksomhed videre.

Styregruppen:

Jan Thorup Andersen, Hadsund; Ivar Salomonsen, Arden; Helle Larsen, Hadsund; Jan Hansen, Hobro; Lars Kjærulff, Hadsund; Lars Pedersen, Hadsund; Asbjørn Schrum, Hobro; Henning Sørensen, Hadsund.

DOWNLOADS:

Brochure om Concept Mariagerfjord

Retningslinjer og generelle vilkår for Concept Mariagerfjord pr. august 2011


Henvisnings og bestillingsblanket


TIDLIGERE VERSIONER AF CONCEPT MARIAGERFJORD:

Retningslinjer og generelle vilkår for startlån (pr. januar 2010)>>

Retningslinjer og generelle vilkår for tidligere startlån (2009)>>

Vejledning for sparringspartnere (pr januar 2009)>>

Du mangler at slå JavaScript til
samt installere Flash Player 7.

Download Adobe Flash Player

Hobro afd.: Majsmarken 1 · 9500 Hobro

Hadsund afd.: Jacob Møllersgade 4 · 9560 Hadsund

Fælles: Tlf.: 7022 2820 · mail: info@mfer.dk