LEJE 85.600 kr./210 m2 ELLER KØB I det charmerende Hadsund har man nu mulighed for at udleve drømmen om at blive erhvervsdrivende, for nu har vi fornøjelsen af at udbyde denne sublime investeringsejendom lige i bymidten. Lokalerne skal findes i bygningens stueetage, som er delt op i to lejemål til primært butik og tidligere har huset både radio/TV-forhandler, tøjbutik og legetøjsbutik. Dog kan man sagtens indrette både kontor, klinik eller frisør i ejendommen, og anvendelsesmulighederne er særdeles mange.
Ejendommens beliggenhed lige i Hadsund handelscentrum er spot on med et væld af andre butikker og restauranter omkring sig, og facadevinduerne ligger fuldkommen ideelt lige ud til den trafikerede Randersvej. De fremtidige kunder og personale har desuden rigtig gode muligheder for parkering både lige ved ejendommen samt i området generelt. Scenen er sat for fremtidens erhvervseventyr, og bygningen fra ’36 er gennemgribende ombygget i år 2000, hvorfor den nu står flot med moderne interiør samt nyere vinduer og døre. Lejemålene spænder over i alt 594 kvadratmeter og er den ideelle investeringsmulighed for små såvel som store selskaber eller de privatpersoner, der går rundt med den helt store butiksidé og mangler et sted at føre den ud i livet. Der er ligeledes mulighed for at købe begge lejemål og udleje det ene, og den anslåede lejeindtægt ligger på 247.300 kr. samt med et afkast på 5,4%.
Mens Hobro er hovedbyen i den vestlige del af Mariagerfjord Kommune er Hadsund den østlige dels samlingspunkt, hvorfor den fremtidige butik eller klinik vil tiltrække handlende fra de omkringliggende byer i kommunen. Hadsund er desuden et trafikalt knudepunkt, hvor den gamle handelsvej fra Aalborg mod syd løber gennem byen mod Randers og Hobro. Byen er delt op i nord og syd henholdsvist på hver sin side af Danmarks smukkeste fjord, Mariager Fjord, og den huset mange forretninger, restauranter og firmaer. Lige nordøst for broen, der forbinder bydelene, finder man Hadsunds handelscentrum, som adressen her på Mejerigade er en del af.