Økonomi og finansiering
Har du brug for sparring om finansiering til udvikling af virksomheden eller en ny idé?
Står du overfor at skulle finde finansiering til udvikling af din virksomhed eller en ny forretningsidé? Hvilke forskellige finansieringskilder kan være muligheder for netop din virksomhed og dit behov? Og hvilke fordele og ulemper er der ved forskellige finansieringskilder?
Mariagerfjord Erhvervs konsulenter kan vejlede og sparre med dig og din virksomhed om finansieringskilder, kapitalbehov og økonomiske muligheder - og hvordan I skaffer kapital til vækst.
Book et møde og få styr på økonomien eller bliv klædt bedre på til at skaffe den nødvendige finansiering. Vi kan også tilbyde at tage med i banken som et sæt ekstra øjne og ører.
Forskellige finansierings-muligheder
Hos Mariagerfjord Erhverv har vi kendskab til og samarbejder med forskellige kilder og kompetencer, der kan medvirke til at sikre finansiering af dine forretningsplaner:
- Lokale pengeinstitutter og revisorer
- Innovationsfonden
- Vækstfonden
- Lokale business angels
- Innovationsmiljøer
Vi kan bl.a. vejlede dig om følgende:
Medfinansiering til udvikling af din virksomhed
Salg og køb af virksomhed
Generationskifte
Lån eller funding
Kapitalfremskaffelse via Business Angels
Mødet med banken
Investering
Og meget mere...
Lån til igangsætning af ny aktivitet
Kan din virksomhed ikke stille tilstrækkeligt med sikkerheder til at få en finansiering i f.eks. banken eller i dit leasingselskab, kan du anvende en Vækstkaution til at afdække risikoen. I tilknytning til vækstkautionsordningen er der afsat flere puljer til et pilotprojekt med en kombineret lånegaranti- og rådgivningsordning til nystartede iværksættere: Kom-i-gang-lån.
Få hjælp til at få din virksomhed på ret køl
Hvis din virksomhed kommer i en krisesituation, eller hvis du har en fornemmelse af, at du er på vej ud i økonomiske vanskeligheder, så kan du få hjælp via Early Warning.
Siden 2007 har over 1.100 virksomheder henvendt sig og erfaringen viser, at omkring halvdelen af virksomhederne faktisk kan reddes.
Vi hjælper dig med at finde den rette løsning!
Kontakt en af vores konsulenter for at få sparring om økonomi og finansiering i forhold til din virksomheds situation og behov.
Vi afklarer sammen med dig virksomhedens situation og kan hjælpe dig med at matche den med forskellige muligheder - både via banker, business angels, støtteordninger og andre muligheder.
Væksthjulet
Vi kan tilbyde din virksomhed en 360 graders analyse med udgangspunkt i Væksthjulet, hvor vi kommer hele vejen rundt om virksomhedens situation, muligheder og udfordringer.
Sammen laver vi en vækstplan inden for de områder, hvor din virksomhed kan udvikle sig, og vi vejleder dig eller henviser dig til eksterne rådgivere, som kan hjælpe dig videre med dine forretningsidéer eller virksomhedens udfordringer.