Iværksættercafé – med iværksætter-case

buchsTidligere arrangementer

TID: ONSDAG DEN 15. MARTS FRA KL. 17.00 – CA. 21.00
STED: CEMTEC, MAJSMARKEN 1, 9500 HOBRO
TEMA DENNE GANG: IVÆRKSÆTTER-CASE OM OPSTART AF SKOUSEN
Til iværksættercaféen vil der hver gang være et kort oplæg om et emne, der er relevant for iværksætteri.

Denne gang med fokus på en spændende iværksætter. Henrik Stevnhoved åbner i denne måned en ny og flot Skousen-butik med salg af hvidevarer på Smedevej i Hobro. Til iværksættercaféen vil Henrik fortælle om, hvordan det er at være iværksætter og om, hvordan han har grebet sin opstart an. Han vil bl.a. fortælle om tiden fra de første idéer, beslutningsprocessen, udfordringerne og ikke mindst glæden ved at se tingene lykkes. Undervejs vil der være rig mulighed for at stille spørgsmål og få input til, hvordan du selv kan gribe opgaven med opstart af egen virksomhed an.

SNAK MED RÅDGIVERE OG NETVÆRK MED ANDRE IVÆRKSÆTTERE
Efter oplægget vil der være lokale rådgivere til stede fra netop de områder, som du som iværksætter skal omkring inden etablering af virksomhed. Derfor vil du kunne møde lokale advokater, revisorer og markedsføringsekspert, som alle har bakket godt op om konceptet med iværksættercaféer og ser frem til at møde iværksættere som dig på en anderledes måde.

Derudover vil vi opfordre dig til at snakke med de andre deltagere. I er alle på forskellige stadier som iværksættere og kan lære meget ved at snakke sammen. Men husk at respektere, hvis andre ikke ønsker at dele, hvad de har haft held med.

PROGRAMMET
Velkomst

Kort nyt fra Mariagerfjord Erhvervsråd om iværksætterhjælp

Lokal iværksætter-case

Kort pause med sandwich og netværk

Individuelle møder med rådgivere

HVEM KAN DELTAGE?
Iværksættercafé er for både dig, der allerede har startet egen virksomhed og dig, der måske bare går med lysten og drømmen om at blive selvstændig. Efter tilmelding er det gratis at deltage.