Mariagerfjord Erhvervsråd har pr 1. august ansat Henrik Kim Hansen som ny erhvervskonsulent.
Henrik der er 45 år, er bosiddende i Mariager, og har i de seneste 10 år været ansat som administrerende direktør ved Mariager Saltcenter, hvor han har stået i spidsen for drift og udvikling af centrets aktiviteter.
Hos Mariagerfjord Erhvervsråd kommer Henrik til at arbejde med rådgivning af både etablerede virksomheder og iværksættere, sammen med de to øvrige erhvervskonsulenter og erhvervschefen. Med Henriks ansættelse er der 5 fuldtidsansatte i Mariagerfjord Erhvervsråd.
Erhvervskonsulent Henrik Kim Hansen – mobil: 23993685 – mail: hh@mfer.dk